Fastgørelse af smykkesten udføres af fatteren. Fatteren kan være specialuddannet, men ofte er fatteren uddannet guldsmed, som derefter har gjort fattearbejdet til sit speciale. Det kræver stor præcision at udføre godt fattearbejde. Smykkesten kan være uhyre kostbare og skal – ikke mindst af denne grund – indfattes omhyggeligt. Samtidigt skal indfatningen medvirke til at fremhæve stenens skønhed bedst muligt.
Fatninger
Der findes mange forskellige fatningstyper. Bestem ud fra den måde, hvorpå metallet fastholder stenene, opdeles fatningerne i følgende hovedgrupper:
- Fatninger med ubrudt fattekant
- Grabbefatninger
- Kørnfatninger
- Andre fatninger
Fatninger med ubrudt fattekant
De fatninger, der til denne hovedgruppe, er alle karakteriseret ved, at stenens rondist er skjult af metal. Det er almindeligt, at stenen på undersiden støttes af en hvilekant, men i nogle tilfælde kan stenen være placeret på fatningens bund. Hvilekanten fremkommer ved, at fatteren graverer (justerer) et leje til stenen med en justerstikkel, i runde fatninger udfræses hvilekanten. Herefter bøjes fatningens øverste kant – fattekanten – ind over stenens rondist. Der er tale om slidstærke fatningstyper, som dog ”stjæler” en del lys fra stenen. De anvendes derfor fortrinsvis til ugennemsigtige (opake)- og gennemskinnelige (translucente) sten.
Rørfatninger
Rørfatninger fremstilles med eller uden bund og har altid lige sider (som et rør). Er der tale om smykker af mindre god kvalitet, kan stenen i førstnævnte tilfælde hæves ved hjælp af pap. Desuden kan der anbringes et stykke folie, afstemt efter stenens farve. Rørfatninger fremstilles i mange forskellige faconer, for eksempel runde, ovale, kvadratiske, rektangulære, trekantede og sekskantede.
Kassefatninger
Kassefatninger forekommer ligeledes i mange forskellige variationer. Faconen kan for eksempel være rektangulær, kvadratisk, rund, oval samt mange andre ”fantasifaconer”. Kassefatningerne adskiller sig fra rørfatningerne ved altid at have koniske (skrå) sider. Har kassefatningen et gennembrudt mønster, er der tale om en kassefatning med galleri. En kassefatning med galleri giver lys til stenen, samtidigt med at stenens rondist beskyttes af metal.
Spejlfatninger
En spejlfatning karakteriseres ved, at fattekanten og stenens overflade (stenens spejl) er i samme plan. Spejlfatningen kan derfor udelukkende anvendes i forbindelse med flade sten.
Forrivning
Forrivning eller inkrustation. I denne fatning er stenen forsænket i metallets overflade – og det omgivende metal er derefter slået/presset ind over stenen.
Grabbefatninger
Grabbefatninger fastholder stenen ved hjælp af tynde tråde – grabber. Der justeres først et leje til stenen, hvorefter grabbernes øverste del bøjes ind over rondisten. Grabbefatninger tillader mest muligt lys at trænge ind i stenen. De anvendes derfor udelukkende til gennemsigtige (transparente) sten.
Chaton
En chaton er en grabbefatning, der altid er rund og med skrå sider. Fatningens nederste del kan være udformet som små spidser og forsynet med en lille kant. I andre tilfælde er denne del glat.
Eksempler på variationer af grabbefatninger
Der fremstilles mange forskellige variationer af grabbefatninger for eksempel ovale, rektangulære, kvadratiske og fantasifaconer.
Kørnfatninger
Karakteristisk for kørnfatninger er, at stenen fattes direkte i smykket og fastholdes af små metalkugler – kørn. En kørnfatning fremstilles ved at udbore og justere et leje i smykket. Stenen anbringes i hullet, hvorefter små metalkørn ”stikkes op” og vippes ind over stenen. Fatningstypen anvendes fortrinsvis til transparente sten.
Carréfatning er en kørnfatning med kvadratisk udskæring omkring en rund sten.
Pavéfatning
Hvor et helt område af smykket dækkes af tætsiddende kørnfattede sten, er der tale som en pavéring (pavé betyder brolagt)
Andre fatninger
Under begrebet andre fatninger forekommer der fatninger, som kan være en kombination af flere klassiske typer eller typer, som ikke fastholder stenene med henholdsvis kørn, grabber eller ubrudte fattekanter.
Kanalfatning
Fatningen kan for eksempel anvendes på en alliancering, som er fremstillet af to ringskinner, der er forbundet med ”broer” af metal. Carré- (kvadratiske) eller baguetteslebne (rektangulære) sten placeres mellem skinnerne og fattes. I sjældne tilfælde anvendes desuden slibeformerne trapez og triangel.
Spændfatning
Fatningen er konstrueret således, at en kraftig ringskinne af en relativ hård legering kan fastholde stenen i et justeret leje.
Rosefatning
Rosefatningen består af flere selvstændige fatninger, der er påloddet i en kreds omkring en større fatning i midten.
Fantasifatninger
Guldsmeden / designeren udvikler ofte nye fatningstyper tilpasset smykkets form og de valgte sten. Variationerne er mange, og der eksperimenteres hele tiden med ny teknik som en vigtig del af guldsmedefagets udvikling.
Maskinfatning
I forbindelse med større serieproduktioner bliver en del fattearbejde helt eller delvist udført ved hjælp af avanceret teknologi. Det gælder hovedsagelig fatningstyperne forrivning eller kørnfatninger. Maskinfatning medfører ofte udvikling af nye fatningstyper, for eksempel den kombination mellem kanal- og kørnfatning. Maskinfatning anvendes typisk i forbindelse med meget standardiserede smykker som for eksempel forlovelses- og vielsesringe samt indfatning af sten i urkasser, ofte fremstillet af rustfrit stål.
Reparation af fatninger
Ved næsten alle reparationer af fatninger skal den pågældende sten tages ud forinden. Kun få smykkesten tåler de høje temperaturer i forbindelse med lodning eller den efterfølgende syrebehandling. Er smykket besat med flere sten – og reparationen blot omfatter lodning af en enkelt fatning – må det påregnes, at alle sten skal afmonteres. Dette medfører naturligvis øgede reparationsomkostninger, ligesom der altid består en vis risiko for, at skøre sten kan blive ødelagt. Det er ofte nødvendigt at rengøre smykket, inden en vurdering af omfanget af en reparation kan foretages. Snavs kan skjule mange fejl – og undertiden være det eneste, der holder en sten på plads.
Reparation af fatninger med ubrudt fattekant
En fattekant kan være ned- og/eller tyndslidt. Hvis fatningen er tilstrækkelig høj, kan der justeres et nyt leje, det vil sige at reparatøren dybere i metallet udskærer et nyt leje til stenen – og således danner en ny fattekant. Er fatningen lav, skal der enten påloddes en ny fattekant, eller også skal fatningen udskiftes.
Reparation af grabbefatninger
En grabbefatning slides mest på de steder, hvor grabberne er bøjet ind over stenens rondist. Et tegn på nedslidte grabber er, at fatningen begynder at rive. Er der tale om en høj fatning, kan der måske justeres et nyt leje, men oftest bør fatningen udskiftes.
Reparation af kørnfatninger
På kørnfatninger er det ikke ualmindeligt, at en eller flere kørn knækker af som følge af slitage eller stød. Er metallet tilstrækkeligt kraftigt, kan der også i disse tilfælde justeres et dybere leje – og opstikkes nye kørn. Er fattemetallet tyndt, er det nødvendigt at pålodde nye kørn.