Brodersen + Kobborg bliver en del af "ny" optikerkæde

Oprettet d.

Brodersen + Kobborg bliver en del af
Brodersen + Kobborg bliver nu en del af den ”nye” og frie optikerkæde OptikTeam, der skal tage kampen op mod de ensartede kæder, der ofte har internationale ejere. Det sker bl.a. med en ny avanceret webportal. Navnet og butikkens selvstændighed bliver der ikke ændret ved. 

15. september ser den ”nye” optikerkæde OptikTeam dagens lys. Kæden består af 145 selvstændige optikbutikker heriblandt Brodersen + Kobborg og adskiller sig fra de ensartede kæder, der ofte har internationale ejere og meget faste regler for butikkernes udseende og sortiment. 

- Samarbejdet i OptikTeam-kæden skal gøre butikken mere synlig online, men helt ny er kæden ikke. Det er en videreudvikling af optikernetværket Opto Gruppen, som siden 1979 har givet os lokale optikere stordriftsfordele f.eks. i form af fælles indkøbsaftaler og fælles markedsføring og fælles koncepter. Det har betydet, at vi kan tilbyde konkurrencedygtige priser og nye koncepter, uden at vi har været underlagt en masse regler, siger Bent Brodersen fra Brodersen + Kobborg. 

Selvstændighed og individuelle løsninger
Opto Gruppen har ikke hidtil været synlig i gadebilledet. Det har primært været en intern konstruktion til gavn for de lokale optikere. Men nu er de 145 lokale optikere blevet enige om også udadtil at signalere, at de er en del af et landsdækkende team. Mange butikker vil derfor fremover have et OptikTeam-skilt på facaden, for at markere tilhørsforholdet - og som vejviser for den nye fælles webportal.

- Skiltet er allerede kommet op i vores butik, men det er kun et supplement til Brodersen + Kobborg. Det er vigtigt for mig at sige, at der ikke bliver ændret på selvstændigheden. Vi fortsætter som individuel og lokal butik med fokus på den gode og nære rådgivning, fordi vi tror på, at kunderne efterspørger individuelle løsninger, påpeger Bent Brodersen. 

De fleste søger online før de køber 
Undersøgelser viser, at minimum 60 procent af alle køb – også dem i fysiske butikker – begynder med informationssøgning på nettet. 

- Som selvstændig butik er vi stolte over at være med i et samarbejde, hvor kundens individuelle ønsker og behov prioriteres højt. Webportalen optikteam.dk, som vi nu er en del af, giver vores kunder mulighed for at søge på syns-relaterede emner og produkter, og via portalen kan de finde frem til den optiker, som fører produkterne. Det være sig synsprøver, bestemte stelmærker, sportsbriller, kontaktlinser eller eksempelvis øjendråber, fortæller Bent Brodersen.  

Kontaktoplysninger
Indehavere, Bent Brodersen og Hanne Kobborg
Tlf. 9732 0221
Mail: mail@brodersenkobborg.dk
Brodersen + Kobborg
Nygade 9-11
6950 Ringkøbing