Belægning og overflader på smykker

Emaljering
Emaljering er en dekorationsteknik, der er meget modebestemt – specielt inden for smykkeområdet. I visse perioder er emaljerede smykker meget populære, i andre knap så populære. Emalje er en glasmasse, der fremstilles af kvartssand og blyoxid. Farvning opnås ved tilsætning af forskellige metaloxider – det vil sige de metalliske grundstoffers kemiske forbindelser med ilt, for eksempel blå af koboltilte, rød af kobberilte og grøn af kromilte. Visse metaloxider ændrer emaljens gennemsigtighed og gør den opak (ugennemsigtig), andre metaloxider derimod påvirker ikke grundemaljens transparens. De transparente emaljer anvendes ofte på varer med et præget mønster, hvilket tilfører farven yderligere liv.

Reparation af emaljerede varer
Emalje volder næsten altid problemer i forbindelse med reparationer. Er årsagen til reparation revnet eller knust emalje, skal den oprindelige emalje først fjernes, inden ny kan lægges på. Er varen stadig i produktion, vil køb af en tilsvarende vare i de fleste tilfælde være den bedste løsning. Er der tale om afbrækkede metaldele, kan disse kun påloddes men tin eller limes på, da emaljen bliver ødelagt ved høje temperaturer. 

Galvanisk belægning
Ved en galvanisk proces (elektrolyse) er det muligt at belægge metaller og en række andre materialer med ædle og uædle metaller. Det gøres for at forskønne og/eller beskytte varens overflade. En galvanisk belægning af en vare foregår i et kar, der indeholder destilleret vand og forskellige kemiske opløsninger (salte), herunder salte af det metal, man ønsker at overtrække med – og hvorigennem der sendes en elektrisk strøm. Varen anbringes på minuspolen (katoden), og en strømførende plade fæstnes til pluspolen (anoden). Når strømmen tilsluttes, udfældes noget af det opløste metal, som er indeholdt i badet, på varen. Strømforbruget (AM) er bestemmende for, hvor meget metal der udfældes. Man kan derfor ved måling af dette forbrug nøje styre den mængde metal, der lægges på varen. Strømstyrken (W) er bestemmende for, hvor hurtigt metallet udfældes. 

Rhodinering
Hvidguldssmykker rhodineres ofte. Det gøres for at opnå en kraftigere glans og en mere hvid farve. Det forekommer, at sølvsmykker rhodineres for at få dem til at ligne rhodineret hvidguld.

Forgyldning
Guldvarer forgyldes almindeligvis ikke. Legeret guld anløber kunne lidt, og farven kan bestemmes gennem legeringssammensætningen. Forgyldte smykker/gulddoublesmykker fremstilles i uædle metaller og forgyldes ligeledes galvanisk. Guld kan udfældes legeret, hvilket betyder:

  • At guldbelægningen bliver billigere
  • At guldbelægningen bliver mere slidstærk (legeret guld er hårdere end finguld)
  • At guldbelægningen kan udfældes sortfarvet.


Forsølvning
I ren tilstand angribes ædelmetallerne, som tidligere omtalt, ikke af atmosfærens ilt. Legeringer – især sølvlegeringer – har ikke samme modstandskraft. Sølvvaren belægges derfor med et forskønnende lag finsølv. Finsølvet kan i nogen grad modstå anløbningen og skjuler desuden det legerede sølvs lidt grålige farve. 

Galvanisk belægning af ikke strømførende materialer
Det er muligt galvanisk at overtrække stort set alt fra blomster og blade til barnestøvler og arbejdshandsker. Forinden skal emnet påføres en tynd hinde af elektrisk ledende materialer, hvorefter genstanden forsølves eller forgyldes.

Reparation af varer med galvaniske belægninger
Ved de høje temperaturer, der er nødvendige til hårdtlodning, vil en belægning blære (løsne sig fra underlaget). Derfor skal der efterfølgende udføres et større slibe- og polerarbejde, ligesom en omforsølvning eller omrhodinering vil være nødvendig. Dette gælder også varer, hvor belægningen er slidt. For eksempel skal al rhodium fjernes før en omrhodinering. Vær opmærksom på, at ridser og andre ujævnheder ikke fjernes med en galvanisk belægning – tværtimod. I et galvanisk bad udfældes der altid mest metal på de højest liggende dele og mindst metal på de dybest liggende dele af varen.

Oxydering
Oxydering anvendes kun på sølv. Det er en kunstigt frembragt anløbning, som ikke må forveksles med det, der i kemisk forstand forstås ved oxidering (iltning). Oxydering foregår ved hjælp af en svovlforbindelse, idet svovl som bekendt farver sølv sort. Ved at lade de dybereliggende partier af for eksempel en kæde eller et mønster fremstå oxyderet, øges reliefvirkningen. 

Diamantskæring
Diamantskæring foregår udelukkende maskinelt med diamant som skærende værktøj. Teknikken benyttes til plan-, facet- og mønsterskæring. Planskæring anvendes primært til færdiggørelse af kæder og armbånd for eksempel panser. Facet- og mønsterskæring anvendes fortrinsvis til dekorering af forlovelses- og vielsesringe.

Diverse rustikke overflader
Det er muligt mekanisk at frembringe mangeartede rustikke overflader. Det gøres ved hjælp af forskelligt udformede fræsere, hjul med for eksempel påmonterede metalkugler, ringe, groft smergel eller lignende. Det er vigtigt at du som kunde bliver orienteret om holdbarheden af de forskellige overflader, da der naturligvis er en sammenhæng mellem grovheden (dybden) og slidstyrken. Smerglede overflader ændrer hurtigt karakter og bliver mere blanke. Fræsede og hamrede overflader holder generelt bedre.