Sådan produceres smykker

Produktion af smykker
Der benyttes mange forskellige metoder til fremstilling af smykker. Metoderne spænder vidt. Fra håndens arbejde via en kombination af håndværk og teknologi til avanceret computerstyret produktion. Smedning, presning, montering og støbning er betegnelserne på nogle af de metoder, som guldsmeden benytter.

Smedning
Smedning foregår ved, at guldsmeden koldsmeder, det vil sige former det uopvarmede metal med en hammer. Under bearbejdningen bliver metallet hårdt. Det skal derfor med jævne mellemrum udglødes (opvarmes) for at opnå den oprindelige smidighed. Når smykket er smedet til den ønskede form, fjernes (renoveres) hammermærker, skarpe og ujævne kanter med en fil, hvorefter smykket slibes og poleres. Smedede varer er ofte af høj håndværksmæssig kvalitet, fordi metallet får stor styrke og tæthed under forarbejdningen. 

Presning
En anden og mere rationel metode er presning. Produktionsmetoden nødvendiggør, at der fremstilles prægestempler i hærdet stål. I stålet udskæres smykkets form og eventuelle mønstre. Prægestemplerne opspændes i en presse, en stor maskine, der kan slå eller presse med en vægt på flere hundrede ton. Lægges et stykke metal mellem prægestemplerne, fremkommer der er aftryk af de udskårne former. Det er således muligt i samme arbejdsproces at presse smykkets facon og samtidigt præge eventuelle mønstre samt holdigheds- og firmastempel. Pressede smykker fremstilles ofte i to eller flere dele (halvfabrikata), hvorefter delene sammenloddes (monteres), og smykket færdiggøres. Kendetegnende for pressede smykker er derfor, at de oftest er hule.

Montering
Montering kaldes den teknik, hvorved de forskellige specialfremstillede dele tilpasses og sammenføjes til det færdige produkt ved hjælp af slaglodning. Slaglodning (hårdtlodning) foregår ved høje temperaturer, cirka 600- til 800 grader celsius. Sammenføjningen er meget holdbar. Den tåler forarbejdning (slag) uden at springe – heraf navnet slaglodning. En korrekt udført slaglodning giver en usynlig sammenføjning. 

Støbning
Støbning er den mest almindelige produktionsmetode til fremstilling af smykker. Støbeteknikken var oprindelig en simpel metode, der i princippet bestod i at hælde det flydende metal op i en støbeform. Over tid er støbning udviklet til, at man med avanceret teknik suger metallet ind i engangsforme. Ved denne teknik fremstilles for eksempel ringe, brocher, vedhæng, manchetknapper og armringe, samt halvfabrikata. Der fremstilles støbte varer af både ædle og uædle metaller. Specielt velegnede er guld, sølv, bronze og tin. 
Støberen kan være specialuddannet inden for området eller være en uddannet guldsmed, der har specialiseret sig i støbeteknik. Til produktion af større partier anvendes der ofte særdeles avanceret teknologisk apparatur, der meget præcist styrer temperatur, tryk og tidsintervallerne mellem hver enkelt proces. 
Den avancerede teknologi har forbedret støbekvaliteten i væsentlig grad. Tidligere støbemetoder medførte, at der næsten altid opstod porøsitet i metallet; et problem, der nu er stærkt reduceret. Porøsitet medfører en ru overflade eller i værste fald porer (små hulrum eller huller) i metallet. Kvaliteten på støbte varer er afhængig af en tæt støbning, der – selv med de nyeste metoder – kun kan opnås ved meget omhyggeligt arbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et design med en stram form og en glat overflade medfører langt højere kassationsprocent end et design med en rustik overflade. Dette skyldes, at den rustikke overflade kan skjule mindre porøsiteter og støbefejl. 
Hvis en støbt vare skal have en høj kvalitet, kræves en god håndværksmæssig efterbehandling, som naturligvis influerer på varens pris, men produktionsformen er relativt rationel og medvirkende til rimelige priser på, teknisk set, meget komplicerede varer.
”Vær opmærksom på, at en støbt vare mangler elasticitet, hvilket kan medføre problemer for eksempel i forbindelse med ændringer i ringstørrelser.”

CNC styret produktion af fingerringe
Produktionen af standardiserede forlovelses- og vielsesringe kan laves direkte af specialfremstillede rør på CNC-styrede drejebænke. Til denne type produktion af vielsesringe bliver rørene støbt og efterfølgende mekanisk bearbejdet i en trækbænk. Efter afsluttende udglødning bliver materialet så fleksibelt, at ringene kan strækkes adskillige numre uden risiko for brud eller krakelering. CNC-maskiner kan, ud over at dreje ringe i nøjagtig den ønskede facon, stemple, gravere og bore huller til isætning af sten – alt i en arbejdsgang – blot de rigtige data er indkodet i computeren.
CNC-styrede maskiner er kendt fra alle brancher, hvilket betyder, at det ikke nødvendigvis er en guldsmed, der betjener maskinerne. I mange tilfælde vil det være en CNC-operatør.