Vi er e-maerket
Fester & Mærkedage Living Dåbs- & gaveartikler Smykker
Ure Plejeprodukter Om os Tilbud Blog
Fester & Mærkedage Living Dåbs- & gaveartikler Smykker
Ure Plejeprodukter Om os Tilbud

Køb af ure i udlandet

Det kan være fristende at handle ure på ferien, hvor du kan købe det hele, for det halve. Som udgangspunkt anbefaler vi altid at handle ved en autoriseret forhandler, skulle du alligevel blive fristet, er der her nogle tips til at lave den gode handel.

 

Mekanisk, eller batteridrevet urværk 
En måde at gøre de dyre ure billigere på er ved at lave et ur der ligner, og så udskifte det mekaniske urværk, med et batteridrevet. En måde du kan spotte dette på er ved om sekundviseren flytter sig i ryk. På et batteridrevet ur vil sekundviseren  flytte sig i et ryk per sekund, via  energi fra batteriet. På mekaniske ure, vil energiudløsningen typisk være mere flydende, og konstant. Du kan med fordel også læse vores guide omkring hvad mekanisk automatiske ure er og hvordan du kan kende dem og vedligeholde dem.

 

Skrift, og indgravering
Der vil typisk også være en form for indgravering, og kvaliteten af denne kan også variere, hvis uret ikke er ægte. Du kan læse mere om indgravering her. En anden god ting at være opmærksom på når du handler ure på sommerferien er om skriften på uret er som den skal være. Der kan være brugt en anden skrifttype, eller størrelsen på bogstaverne kan variere. 

 

Papirer og kvittering
Ideelt set skal du kun købe ved autoriserede forhandlere hvis du vil være sikker på ægtheden af uret. Hvis du alligevel finder en god handel på et marked i syden, som virker til at være ægte, så sørg for at der som minimum er faktura, og certificat med uret. Det er set før at disse dokumenter kan fabrikeres, men sandsynligheden for at uret er ægte hvis disse dokumenter følger med i handlen er trods alt større end hvis de ikke gør.

 

Forsikring
Sælgerne i udlandet vil rigtig gerne sælge forsikring med dit nye køb men ofte er du allerede dækket af din indboforsikring, hvis uret skulle blive stjålet eller der skulle gå noget galt. Dette er som minimum værd at undersøge før du køber.

 

Garanti
Det er helt sikkert muligt at gøre en god handel i udlandet, men med ovenstående taget i betragtning skal du se dig for. Danskerne brugte i 2014 3,8 milliarder i udlandet, på ure tøj og smykker, men de penge kan nemt være spildt hvis der skulle gå noget galt.  Garantien for det ur du køber vil nemlig være af svingende kvalitet alt efter hvor i verden uret er købt, og i hvilken butik. De  internationale brands vil i den forbindelse typisk have en verdensdækkende garanti, men kun ved køb i en autoriseret forhandler, og her er besparelsen ofte også derefter.

 

Materialer
Et sted hvor det også er muligt at spare penge er ved brug af materialerne. Uret kan ligne den oprindelige model fuldstændig, men uden at være det. Den originale læderrem er muligvis blevet erstattet med med kunstlæder, som er et materiale der er lavet til at ligne læder, men langtfra har de samme egenskaber som læder, og holder dermed heller ikke ligesågodt. Som almen forbruger kan dette være svært at gennemskue, men ægte læder har en duft og en kvalitet som er ret unik, men brug mavefornemmelsen her.

 

Prisen
Når det lyder for godt til at være sandt, så er det ofte også tilfældet. Prisen i sig selv kan være en god indikator på om uret er ægte. Hvis uret kan sælges for for en brøkdel af den almindelige pris vil det ofte være fordi uret reelt er en brøkdel af prisen værd.

 

Vægt
Brugen af de billigere materialer i de falske ure vil ofte være betragteligt lettere end den ægte version, og det kan derfor være en god ide at sammenligne med det ur du har på, eller bede om at få uret vejet, hvis du ved hvad det originale vejer.

 

Kend dit ur og din forhandler før du handler
Hvis du har et helt bestemt ur, som skal handles, så få alt den information der er tilgængelig på uret. Endnu mere vigtigt kan det dog være at tjekke forhandleren ud. Google, trustpilot, eller Facebook vil ofte afsløre tidligere kunders erfaringer med forhandleren, og hjælpe med at afklare forhindre eventuelle dårlige oplevelser.