Masser af information om smykker og ure

Her finder du en masse artikler og guides om alt mellem himmel og jord, men som alt sammen på en eller anden måde relaterer sig til smykker og ure. Området her er måske nok for de lidt mere nørdede, men siderne herunder er spækket med god information.
Siderne bliver løbende opdateret og ny information bliver tilføjet men ligegyldigt om du bare søger lidt nørdet information at imponere vennerne med eller søger du information til en opgave, så glæd dig til at dykke ned i artikler om alt som relaterer sig til smykker og ure. 

Intro til den store smykkeguide
Smykker erhverves for at tilfredsstille en række behov af forskellig karakter. Disse kan for eksempel være mode-, traditions- eller prestigemæssige behov. Smykkemode skabes i nøje samklang med tøjmode. Nye tendenser inden for smykkemoden afspejles således hyppigt i de smykker, som præsenteres af de internationale modehuse. Undertiden kan et smykke tilkendegive et bestemt gruppetilhørsforhold og derved danne mode. Idoldyrkelse kan også være årsag til, at bestemte smykker danner mode.
Nogle mennesker vælger altså et bestemt smykke, fordi dette set fra et modemæssigt synspunkt er det rigtige. Andre vælger som nævnt et smykke af traditions- eller prestigebetonede årsager. En årsag hertil kan være, at smykket måske er relativt kostbart og derfor skal kunne anvendes i en årrække. En anden bevæggrund kunne være, at det gerne må ses, at smykket er meget kostbart – det signalerer ”magt over tingene”. Der vil i disse tilfælde oftest være tale om klassiske smykketyper.
Der stilles i sagens natur ikke altid så store funktionelle krav til smykker som til bestik og andre brugsting. Men smykker skal naturligvis kunne anvendes. Det skal for eksempel være muligt at fæstne et øresmykke til øret – og en broche til tøjet. Smykker med ædelsten eller andre kostbare materialer skal kunne bæres uden risiko for, at det tabes eller beskadiges. Derimod er det ikke et rimeligt krav, at et smykke skal kunne anvendes under alle forhold – for eksempel på arbejde og i forbindelse med sport. Det er derfor altid vigtigt at personalet kan give dig en korrekt vejledning i forhold til dine behov.


Om denne guide til smykker, metaller og ædelsten
Denne store guide er tænkt som en slags wikipedia for dig som interesserer dig for smykker og metaller. Der er taget udgangspunkt i noget af det undervisningsmateriale som alle butiksuddannede indenfor guld og sølv branchen gennemgår. Du vil derfor finde masser af gode informationer om alt det som personalet i din smykkebutik altid har er indgående indblik i. Om du blot er igang med at udvidde din egen horisont eller om du er igang med at researche dit kommende drømmesmykke - så er vi sikker på at du med denne guide og artiklerne heri, vil komme godt igang.