Vi er e-maerket
Fester & Mærkedage Living Dåbs- & gaveartikler Smykker
Ure Plejeprodukter Om os Tilbud Blog
Fester & Mærkedage Living Dåbs- & gaveartikler Smykker
Ure Plejeprodukter Om os Tilbud

Forskellige typer af fingerringe

En ring er ikke bare en ring. Der findes et utal af forskellige typer af ringe med forskellige udtryk og designs. Herunder finder du en liste med de mest traditionelle/klassiske typer af ringe, der findes. Ud over disse findes der selvfølgelig et bredt sortiment af variationer over de klassiske temaer, samt mere tidstypiske modeller. 

Solitaireringe – enstensringe
Ringe af denne og tilsvarende typer ses ofte i forbindelse med ”bytteserier”, som indgår i mange leverandørers sortiment. 

Allianceringe
Disse ringe har et varierende antal af lige store sten. Stenene kan for eksempel være carré-, grabbe- eller kanalfattede. Endvidere kan ringene være forsynede med fantasifatninger. 

Rosetringe

Disse ringe har fået navn efter den anvendte fatningstype.

Pladeringe
Herreringe, som er fremstillet massive eller hule – og med eller uden sten. 

Signetringe
Ringe forsynet med et spejlvendt monogram eller mønster. Motivet skæres eller fræses meget dybt, og ringen kan derefter anvendes i forbindelse med forsegling af breve og lignende. 

Logeringe
En legering er forsynet med symboler, der er knyttet til den pågældende loge. Frimurerringen og Odd fellow ringen må kun bæres af medlemmer af de pågældende loger.

Forlovelses- og vielsesringe
Findes i mange variationer – glatte eller med forskellige mekanisk bearbejdede overflader. Desuden er dameringen ofte med brillanter. 

Reparationer af fingerringe
Reparationer af ringe omfatter almindeligvis fatninger, ændring af størrelse og tyndslidte ringskinner. Det praktiske arbejder, der er forbundet med ændring af ringstørrelser, varierer fra ringtype til ringtype. Ved hjælp af en ringstrækker eller formindsker kan glatringe typisk ændres et eller to numre, afhængigt af metaltykkelsen. Skal en ring ændres flere numre, er det nødvendigt enten at udtage et stykke metal eller lodde et stykke i. Ringe med indfattede sten bør ikke ændres ved hjælp af en ringstrækker, idet fatningerne nemt kan deformeres med det resultat, at stenene løsnes – eller i værste fald knuses. Normalt kan ringe med sten forandres ved at udtage eller isætte et stykke skinne. Lodninger, der ikke skal udføres i umiddelbar nærhed af en fatning, kan for det meste foretages uden at afmontere stenene først. Endeligt er det muligt at benytte laser, hvor metallet svejses, og varmen koncentreres på et meget lille område. En alliancering med fuld stenbesætning kan ikke ændres i størrelse. Det er derfor nødvendigt at fremstille en ny ring i den ønskede størrelse – og derefter flytte stenene til denne. Tyndslidte ringskinner kan udskiftes, idet det slidte område erstattes med kraftigere metal.